Skolen for børnedygtighed

Skolen for børnedygtighed

Samsø Frie Skole udvikler sig til en skole båret af bæredygtighed

Hvorfor?

Børn er fremtiden. De skal give faklen videre fra nutidens voksne til fremtidens børn. Derfor har de brug for børnedygtighed: kombinationen af intuitiv kropslig kløgt og indlærte kulturelle færdigheder. Børnedygtighed handler både om at kunne se sit eget liv og dermed planetens vel i et langt og bæredygtigt perspektiv – og om at have de kundskaber der skal til for at bygge en bæredygtig fremtid.

Verden har brug for begge aspekter af børnedygtighed: børns evne til gennem naturkontakt at lege sig til en forståelse for principperne i en bæredygtig verden og børns evne til at tilegne sig de skolemæssige færdigheder, der er nødvendige for at undersøge og understøtte bæredygtighedens principper.

Samsø Frie Skole ønsker at udvikle sig til en skole for børnedygtighed. En skole båret af bæredygtighed som det gennemgående tema og princip. En skole baseret på en respekt for børns intuitive forståelse for naturen og dens bæredygtighed. En skole der retter sig mod det lokale samfund såvel som den globale verden.

Børnedygtige børn er fællesskabsvante verdensborgere med øje for lige dele verdensmål, grønne fingre og skarptslebne boglige færdigheder – både håndens og åndens arbejde.

Hvordan?

Skolens hverdag skal være dybt forankret i at være til stede i naturen, både på skolens eget bosted og ved udflugter og lejrophold. Skolehave, dyrehold, madlavning og vildmadsindsamling skal være en del af dagligdagen.

Det kreative, musiske og praktiske skal spille en stor rolle i hverdagen, men det skal mere traditionelle skolefærdigheder også, for man kan ikke virke for en global bæredygtig udvikling, hvis man ikke kan læse, skrive og regne.

For at give livets fakkel ordentligt videre til de næste generationer skal man være dygtig.

Skolen arbejder på at udvikle børnedygtighed på fire hovedområder:

• Klassiske færdigheder: Læse, skrive, regne, tegne, designe, beregne, kode, lære nye sprog, historie – Analogt og digitalt.

• Fællesskabsfærdigheder: Samtale, samarbejde, præsentere, kommunikere, inkludere, holde sammen, verdensmål – Lokalt og globalt.

• Omverdensfærdigheder: Pleje, passe, dyrke, samle, genbruge, problemløse, skabe, bygge, konstruere, formgive – Konkret og teoretisk.

• Vidensfærdigheder: Forstå, udforske, forbløffes, eksperimentere, prøve, teste, prototype, orientere sig – Selvoplevet og bogligt.

Forandre for andre

Skolen for børnedygtighed skal være noget for andre. Det er en central del af børnenes skoling at de har vænnet sig til at det, de gør, er vigtigt – for lokalsamfundet og for hele verden. De skal opleve at de betyder noget. Indsamling af bær til plejehjem, dans i naturen med børnehavebørn eller engelsksprogede videoer om at lave gødning når man muger ud hos skolens dyr. Skolen skal betyde noget for andre skoler. Besøgende børn og voksne skal opleve bæredygtighed i praksis. Børnene på Skolen for børnedygtighed skal få erfaring med at fungere som undervisere for besøgende børn og voksne.

Knopskydning

Skolen for bæredygtighed starter som en fornyet udgave af Samsø Frie Skole. Det er i sig selv vigtigt og tilstrækkeligt. Men der er naturlige knopskydninger, der måske en dag vil udfolde sig under paraplyen børnedygtighed. Det skal kun ske, hvis der er grobund for det og naturlig fremdrift i det, aldrig for at bygge imperier.

Naturlige knopskydninger kunne være:

• Festival om børnedygtighed (national og siden international)

• Lejrskoleaktiviteter for danske og udenlandske skoler • Børnehave (med fokus på udeliv) • Vuggestue (med fokus på udeliv)

• Fritidstilbud (med fokus på kropslig leg)

• International ungdomsuddannelse (16-19 år, både gymnasialt og praktisk)

• Efterskole

• Højskole for voksne om lokale og globale fællesskaber der virker for bæredygtighed. Voksenskolen skal måske snarere hedde Skolen for borgerdygtighed. Skolen for børnedygtighed

Ordliste

Bæredygtighed – at leve på en måde der ikke forhindrer at mennesker i fremtiden kan leve på samme måde. Det er ikke bæredygtigt at bruge ressourcer op, at forurene naturen, at ændre klimaet eller at udrydde levende arter så mangfoldigheden forsvinder. Det er bæredygtigt at sørge for at ressourcer som muld, byggematerialer og vand kan genskabes. Det er heller ikke bæredygtigt at skabe sociale skævheder og konflikter der fører til krise og kollaps.

Børnedygtighed – børns evne til på én gang at udfolde og udvikle deres naturlige fornemmelse for natur og fællesskab og samtidig at tilegne sig de kulturelt skabte færdigheder der er nødvendige for at udvikle natur og fællesskab på en bæredygtig måde. Børnedygtighedens intuitive og kropslige fornemmelse for bæredygtighed udvikles ikke primært ved at instruere børnene i formelle færdigheder, men ved at installere børnene i omgivelser hvor de selv kan lære gennem vekselvirkning, for eksempel skolehaver eller dyrehold. De kulturelt skabte færdigheder (”boglige” færdigheder som at læse, skrive og regne) kræver i højere grad instruktion, men gerne båret af motivation opnået gennem vekselvirkning med verden.

Samsø Frie Skole – skole i Onsbjerg, Samsø, der i 2018 blev skabt ved at sammenføre Onsbjerg Lilleskole med Samsø Friskole i Nordby. Skolen underviser fra 0. til 9. klasse og har godt 100 elever og godt 20 medarbejdere. Skolens motto er ”Glæde, indsigt og fællesskab.”

Samsø – øsamfund med omkring 3700 fastboende og en rigt varieret natur med næsten alle danske landskabsformer og havområder. Øen er verdenskendt for gennem de seneste årtier at have gjort sig selvforsynende med energi fra vedvarende kilder. Energi Øprojektet har båret stærkt præg af fællesskab og borgerengagement. Der er mange små og store initiativer på øen til at udvikle bæredygtige løsninger på andre områder end energi. Øen er en selvstændig kommune, der har bæredygtighed som udviklingsmål.

Begejstringsgruppen – kreds af mennesker omkring Samsø Frie Skole, der arbejder på at skabe en skole baseret på bæredygtighed som det gennemgående tema. Udvalget består af skolens bestyrelsesformand Kristina Thiemke, skolens leder Anna Mattsson, tidligere skoleleder Jacob Mohr Nielsen, arkitekt Michael Larsen samt forældrene Rikke Ulk og Tor Nørretranders.