Bjørn Rasmussen

Bjørn Rasmussen

Underviser i matematik – fysik/kemi – biologi – geografi – natur/teknik

Jeg er uddannet på Den Frie Lærerskole i Ollerup.

Siden 1992 har jeg især undervist på efterskoler – heraf 20 år på Nord-Samsø Efterskole.

Jeg har også arbejdet med landbrug og skovbrug. Jeg interesserer mig for naturen, videnskab, historie, mytologi og mange andre ting. Jeg har rejst og sejlet en del, blandt andet som skipper på vikingeskibet “Lindheim Sunds”.

Jeg er meget optaget af elevernes dannelse i en historisk-samfundsmæssig sammenhæng og i et filosofisk-psykologisk perspektiv.

I min undervisning forsøger jeg at få alt dette til at gå op i en højere enhed, så eleverne ganske vist udvikler sig fagligt, men også menneskeligt. Man lærer nu engang bedst, når man føler sig tryg og har det godt med sine skolekammerater og de voksne. Derfor kræver jeg, at børnene taler og opfører sig ordentligt. Mine vigtigste pædagogiske redskaber er faglighed, tålmodighed, venlig og vedholdende insisteren samt ikke mindst humor!

Nu bor jeg på en gård i Nordby sammen med Jette. Vi har høns, kaniner og katte og mange projekter med selvforsyning og renovering af gammelt hus.

Både i vores eget liv, men også politisk, søger vi bæredygtige løsninger på de udfordringer vi møder i hverdagen, lokalt og globalt.

Bjørn kan kontaktes på bjoern@samsoefrieskole.dk