Vikariat på mellemtrinnet

Vi søger en underviser til et vikariat med ca. 80% ansættelse fra den 24. oktober til den 1. juli 2023. Du skal varetage en klasselærerfunktion samt undervise i dansk og kultur- og temafag på mellemtrinnet. Derudover deltager du i planlægning og gennemførsel af flere tværfaglige temauger, teateruger og skolerejse.    

Vi søger dig som

  • er engageret og ansvarlig og har lyst til at sætte dit positive præg på vores skole.
  • har specialpædagogisk viden, er tydelig og vant til at arbejde anerkendende og inkluderende.
  • har forståelse for, hvad det kræver at indgå i et forpligtende samarbejde, og at alle bidrager med det bedste af sig selv.

På Samsø Frie Skole har vi et stærkt fællesskab. Ud over de almindelige skolefag undervises de fleste børn ugentligt i madlavning, og vi har morgensamlinger og fortælletime. Børn og voksne spiser veltilberedt frokost sammen på skolen hver dag. Vi flytter ofte undervisningen ud af huset og kan her opdage hvordan den samske natur, energitiltag og madproduktion hænger sammen med den viden vi tilegner os inde i klasseværelset. Det er vigtigt for os, at børnene stortrives i et sundt, trygt og kærligt læringsmiljø, og vi lægger stor vægt på, at medarbejderne er engagerede, nærværende og tydelige i mødet med dem. 

Din ansøgning skal være os i hænde på mail til skoleleder@samsoefrieskole.dk senest mandag den 26. september.   

Du er meget velkommen til at læse mere om skolen på www.samsoefrieskole.dk og kontakte skoleleder Anna Mattsson på telefon 86 59 69 79/25 68 09 58 for nærmere oplysninger.